GOING NATIVE

GOING NATIVE


Going native er et begreb, som man bruger i antropologiens verden. Det dækker over den mekanisme, at en forsker begynder at identificere sig med det felt, hun observerer, så hun overtager værdierne som sine egne og dermed får svært ved at bevare en objektiv distance.


Man kunne også bruge begrebet om den tendens, der er opstået i vores tid til, at flere og flere søger mod ældgamle traditioner, for at finde svar på livets store spørgsmål og redskaber til at håndtere livet.


Om det er tibetansk buddhisme, indisk yoga eller indiansk shamanisme, så oplever rigtig mange, at de kan finde noget der, som de længes inderligt efter.


Gennem disse ældgamle traditioner er der mulighed for, at få forbindelse til noget, som er gået tabt på vejen til vores civiliserede og teknisk avancerede verden.


Måske har de isolerede stammer af folk, som rundt omkring i vanskeligt tilgængelige egne på vores jord, er bestået næsten uændrede og upåvirkede af udviklingen i resten af verden, gemt på en ældgammel visdom, som vi andre kun kan fornemme et vagt minde om, engang at have haft.


En visdom om forbindelse.


I hvert fald valfarter flere og flere mennesker til Himalaya, Amazonas, Bali og lignende steder og bringer et verdensbillede og en kultur med hjem, som bygger på sammenhæng og forbindelse mellem alt levende.


Samtidig bringer de en masse andet med hjem, lige fra perle-smykker, tøj og musik-instrumenter, til eksotiske sygdomme. Og de efterlader selvfølgelig også noget, der hvor de har været, fra plastikflasker til nye vaner blandt folk, som måske har haft de samme traditioner i deres dagligdag i utallige generationer.


Jeg er selv at finde blandt disse valfartende. Jeg har usigelig stor taknemlighed til de folk, som har delt deres visdom med mig og jeg tror på, at den inspiration der opstår på denne måde er værdifuld nok til at opveje både CO2-udledningen fra flyene og konsekvenserne for de lokalmiljøer, der pludselig bliver turist-atrraktioner.


Men måske behøver vi ikke nødvendigvis at rejse til den anden ende af verden, for at finde den forbindelse vi savner?


Måske kan vi go native lige her hvor vi er og finde både den forbindelse til jorden og til hinanden som vi savner, uden at behøve at overtage kulturelle kendetegn fra fjerne egne?


Endnu en fordel ved dette kunne være, at det måske vil være nemmere at skelne mellem hvad der er visdom og hvad der bare er kulturel overbygning. F.eks har jeg altid synes, at orange lette gevandter passer umanerlig dårligt ind i et dansk bybillede - især om vinteren - selvom jeg har stor respekt for visdommen bag Krishna-figuren. Og selvom sanskrit-tegn og indianske symboler pryder både min krop og mit hjem, så kunne jeg godt forestille mig, at vi kunne bidrage med vores egne symboler og kendetegn for vores stamme-tilhørsforhold.


Netop denne form for forbindelse - den til vores stamme eller tribe, oplever jeg nemlig er noget af det vigtigste for de pilgrimsrejsende jeg møder rundt omkring i spirituelle nøglesteder i verden. Tit virker det som om disse mennesker er rejst ud for at møde andre rejsende, fremfor de lokale der, hvor de befinder sig.


Og selvfølgelig er stammen en helt basal del af vores følelse af forbindelse. Men lytter vi til de oprindelige stammers visdom, er forbindelsen til naturen der hvor vi befinder os og forbindelsen til vores familie og forfædre mindst lige så essentiel.


Så måske er det næste skridt på rejsen et skridt på stedet? En udforskning af, hvad vores egen kultur, baggrund, natur, historie og forfædre kan bidrage med til vores forbundethed?

<3


HER KAN DU SKRIVE KOMMENTARER ELLER SPØRGSMÅL TIL INDLÆGGET

 
 
 
 
 

LEV HELT


Ingemannsvej 3, 1964 Frb C


og


Torupvejen 156 3390 Hundested




Mail: post@levhelt.dk


Tlf: 22430322



Stifter, indehaver og ansvarshavende: Metta Myrna