Har du lyst til at tage dig selv alvorligt og begynde at være den fantastiske person du kan være? Vil du gerne give dig selv og dine kære mere glæde og værdi?
Mange konflikter i parforhold bunder i uudtalte forventninger.
Hvad har du virkelig brug for i dit parforhold? Har du nogensinde ført den tanke helt til ende?
Har du fortalt din partner hvad der skal til, for at din kærlighed kan blomstre?
Ved du selv, hvad du dybest set har brug for hvis alt uvæsentligt tages bort?
Måske har du ofte forsøgt at forklare, hvad du har brug for og er dybt frustreret over, at de samme konflikter stadig forhindrer jer i at give hinanden kærlighed.
Når dette er rigtigt svært, også for ressourcestærke og indsigtsfulde par, er det ikke tilfældigt.
Vi mennesker reagerer nemlig ikke altid særligt rationelt i vores intime relationer, men med vores følelser og de følelsesmæssige mønstre vi har lært tidligt i vores liv. Det er smart, fordi vores følelsesmæssige intelligens kan rumme mange flere faktorer end den logiske tanke. For at illustrere dette kan man se på, hvor svært det er for mennesker der lider af svær autisme, at indgå i nære relationer.
Den gode nyhed er, at vores gamle mønstre er indlærte, og kan bevidstgøres og forandres så du lettere får opfyldt dine behov.
Når dine vigtigste behov bliver mere tydelige for dig, er det også lettere for din partner at imødekomme dem, og I kan få overskud til at dele jeres gode sider.